Hjertet af Nuuk vokser, men der bliver også tilført nye vitale bycentre, så hovedstaden bliver planlagt til fremtiden som arktisk hovedstad.
Nuuks puls kommer til at banke endnu hurtigere i bymidten, hvor byens hjerte og hovedcenter bliver udviklet med ny skole og nye institutioner.
Det er afgørende at planlægge, hvordan fremtidens Nuuk skal se ud, så udviklingen bliver bæredygtig og Nuuk bliver et endnu mere attraktivt sted at slå sig ned.
Faktum er Nuuk vokser med 200-300 borgere om året, og vi forventer at det tal vokser i takt med, at der kommer nye arbejdspladser, pasningsgaranti og bedre boliger.
Design med respekt for naturen
Visionen for de nye områder i Qinngorput og Siorarsiorfik er at udvikle bydele, som fremhæver landskabet og nærheden til naturen. Det skal være bydele, hvor landskabet og byen smelter sammen, med plads til aktiviteter, ophold og hvor livskvalitet er i højsædet.
Både skoler, institutioner og boliger bliver bygget, så de er i tråd med kommunens arkitekturpolitik, hvor målet er at bygge gode og funktionelle byggerier, der beriger livskvaliteten. Det trygge er i fokus, ligesom vi vil skabe nogle rum for mødet mellem mennesker.
Planen skal styrke erhvervslivet
Hensynet til erhvervslivet spiller også en central rolle i den nye kommuneplan, hvor der blandt andet er planlagt nye erhvervs områder på Qeqertat og nord for Pukuffik. Nuuk er Grønlands erhvervsmæssige omdrejnings- punkt og behovet for at kunne tilbyde attraktive muligheder til virksomheder er stort.
Med den nye plan sigter kommunalbestyrelsen mod, at skabe nogle fantastiske rammer for erhvervslivet, men også mod at skabe de rammer, som arbejdskraften efterspørger, og som gør det attraktivt at bo i Nuuk. Det gælder både boliger, skoler og kultur- og dagtilbud.
Den store plan
Hele den nye plan bliver i overordnede linjer lagt frem i kom- munens nye ambitiøse kommuneplan. Denne plan skitserer fremtiden for Nuuk og skaber de rammer, som skal gøre det attraktivt at investere i Nuuk.
Det er en afgørende del af Kommuneqarfik Sermersooqs nye hovedstadsstrategi, at udiklingen bliver planlagt på en bæredygtig måde. Derfor foregår arbejdet med fremtidens Nuuk ud fra kommunens designmanual, som blandt andet arbejder ud fra FN’s retningslinjer for bæredygtig udvikling.
Fakta – de nye tiltag
- Den nye kommuneplan rummer planerne for en ny bydel i Siorarsiorfik og Qinngorput.
- Adgangsvejen til Siorarsiorfik fra Nuuk via Qinngorput i form af kystvej/tunnel.
- Kyststi der fysisk og visuelt forbinder Qinngorput med Siorarsiorfik.
- Ny skole som erstatter Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK) & Ukaliusaq (USK), ud- videlse af Hans Lynge Skolen og ny skole i Siorarsiorfik.
- Nye integrerede daginstitutioner – børnehaver og vuggestuer.
- Nye AKO (SFO) – fritidscentre for børn og unge.
- Kulturelt og kommercielt centrum (med bl.a. stadion og arealer til erhvervsformål).
- Nye boligområder.
- – Alt inkluderet i en ny hovedstruktur for Nuuk og 37 kommuneplantillæg.