Etableringen af den nye bydel Siorarsiorfik, boliger, tunnel, skoler, skolepasningsordninger og integrerede institutioner vil for alvor sparke væksten i gang i Grønland. Siden 1979 har væksten i Grønland i gennemsnit ligget på omkring én procent om året.

Den samfundsøkonomiske beregning og analyse af det nye byudviklingsprojekt er den mest omfattende, der nogensinde er blevet foretaget i Grønland. Analysen viser, at væksten hvert år over de kommende 40 år vil være på minimum to procent.

”Med den store tilflytning til Nuuk og med visionerne i hovedstadsstrategien ville vi før eller siden være nødt til at skabe en tunnel til et nyt boligområde og flere boliger. Etableringen af skoler og integrerede institutioner kan ikke vente, derfor er et projekt af denne størrelse nødvendigt og ansvarligt for at udvikle Nuuk og Grønland,” siger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA).

Hun bliver bakket op af 1. viceborgmester Justus Hansen (D):

”Kommunalbestyrelsen prioriterer hvert år, at kommunen som minimum sikrer 200 millioner kroner i budgettet til anlægsinvesteringer i byer og bygder. Det er med til at udvikle kommunen, men det er ikke nok til et projekt af denne størrelse. Nu kan vi med det samme og på én gang sætte fart i udviklingen af Nuuk. Det er samtidig positivt, at udviklingen af hovedstaden skaber vækst i hele landet gennem finansieringsmodellen for projektet.”

Ane Egede Mathæussen (S), 2. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq ser en styrke i, at væksten vil gavne hele Grønland:

”Byudviklingen skaber en så kraftig vækst, at de fleste byer og lande kun kan drømme om det. Væksten over de næste 40 år giver ekstra penge i landskassen og er dermed med til at løfte hele landet.”

Den nationaløkonomiske analyse er foretaget af revisionsfirmaet EY på baggrund af en model udarbejdet af Departementet for Finanser og Skatter.

Analysen beregner, hvordan byggeriet af blandt andet 1600 boliger, 10 integrerede institutioner, tre AKO’er (skolepasningsordning for 1.-3.-klasse), to skoler samt en skoleudvidelse vil påvirke samfundsøkonomien over de næste 40 år.

I analysen har forskellige dele af udviklingen fået en værdi. For eksempel tæller bedre skoler positivt i regnestykket, mens en større by med mere transporttid tæller negativt.

Det har taget et halvt år at foretage analysen, men tiden er godt givet ud, mener borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq:

”Vi har i Kommunalbestyrelsen lagt stor vægt på de samfundsmæssige konsekvenser af projektet. Vi ville være sikre, før vi traf så stor en beslutning, for der er ingen af os, der ønsker at efterlade vores børn eller børnebørn med en stor gæld,” siger Asii Chemnitz Narup (IA).