”Første udfordring er at gøre sit land attraktivt, så det kan konkurrere med, hvad man kan andre steder,” siger Hans Pauli Strøm, sociolog fra Færøernes Statistik.

Af Søren Ditlev Monrad

I modsætning til Grønland har Færøerne gennem de seneste knap fire år vendt et fald i befolkningen til en fremgang. Færingerne er for første gang i landets historie mere end 50.000 mennesker på øerne. Indbyggertallet på de 18 øer i Rigsfællesskabet er gået op og ned gennem de seneste årtier.

I 70’erne og 80’erne oplever færingerne vækst i befolkningen og har en nettotilflytning. Men da landet i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne krakker økonomisk, strømmer færingerne væk fra arbejdsløshed og økonomisk kollaps. Fra 1989 til 1995 oplever Færøerne en nettoudvandring på 7.200 personer ud af en befolkning på blot 47.000 mennesker.

I bydelen Argir i Tórshavn sidder sociolog Hans Pauli Strøm hos Færøernes Statistik. Jeg møder ham bag dørene på en sort og spejlblank bygning. Ordene fosser ud af munden på sociologen, som sætter mig ind i indvandring og udvandring på Færøerne gennem næsten et halvt århundrede.

I 00’erne er landet ved at komme ind i en positiv konjunktur, men så kommer finanskrisen og giver erhvervslivet et ordenligt gok. Det giver et nyt fald i folketallet fra 2008 frem til slutningen af 2013. I 2012 udkommer bogen ”Exit Færøerne”. Bogen behandler fraflytningen af især kvinder fra øerne.

”Der var ikke udfoldelsesmuligheder for ungdommen på Færøerne i de år hverken med hensyn til uddannelse eller job. Vi var inde i en negativ spiral, hvor den ene dårlige ting forstærkede den anden. De unge tog ikke kun af sted, fordi de var nødt til det, men fordi deres venner også gjorde det. Ingen gad gå på et uinteressant færøsk universitet eller at være et sted, hvor vennerne langsomt blev færre og færre, fordi de flyttede væk – hovedsageligt til Danmark,” forklarer Hans Pauli Strøm.

I slutningen af 2013 vender den negative udvikling på Færøerne. Som det ofte er tilfældet, sker der et sammenfald af flere positive ting på samme tid. Landet oplever en voldsom vækst i det pelagiske fiskeri. Opdrætserhvervet af fisk udvikler sig fra at være et lille erhverv til i dag at levere halvdelen af den samlede eksport af fisk. Oliepriserne er lave, renten er lav og byggeriet får et kæmpe opsving.

”Der er ikke én årsag til, at det går godt nu. Der er mange. Når man er inde i en positiv udvikling, så virker alting sammen, fordi vi i sagens natur er et mikrosamfund. Lige meget om det er godt eller dårligt, så slår det igennem i hele samfundet – ikke kun i et hjørne, en branche eller en egn. Den ene ting trækker meget hurtigt andre ting med sig,” siger Hans Pauli Strøm.

I 2013 lancerer Landstyret på Færøerne en handlingsplan, som har som mål at standse fraflytningen og skabe folkevækst. Færøerne satser politisk på en forøgelse af uddannelsespladser i landet og på at forbedre socialpolitikken og jobmulighederne, så færinger i hjemlandet i højere grad bliver, og færinger uden for hjemlandet kan se en ide i at vende tilbage.

Hans Pauli Strøm forklarer, at det er indlysende, at et land er nødt til at holde fast i kvinder i den fødedygtige alder for at skabe befolkningstilvækst:

”Universitetet kommer til at stå meget centralt i den henseende. Politiske tiltag medvirker til samme demografiske proces, hvor kvinderne i højere grad bliver boende på Færøerne. Politisk har Færøerne satset og brugt mange penge på en forøgelse af uddannelsespladser. Der skal være tilstrækkeligt med tilbud på både de højere og mellemlange uddannelser, og i dag kan du både uddanne dig til sygeplejerske, socialrådgiver, lærer, pædagog og inden for de tekniske uddannelser på Færøerne. Det er første forudsætning. Derudover er mulighederne for social støtte til enlige forsørgere blevet voldsomt forøget. Nu kan det også lade sig gøre økonomisk for unge med børn at studere. Samtidig er arbejdsløsheden helt nede på to procent, og arbejdsløsheden er ikke kun lav, fordi der er flere job i fiskeriet. Der er stor vækst, i de job som kræver høje og længerevarende uddannelser,” siger Hans Pauli Strøm.

Færøske fordele

Centralt i Tórshavn møder jeg Eyðun Christiansen. Han er direktør for den færøske kommuneforening, Kommunufelagið.

Kommuneforeningen, Industriens Hus på Færøerne og en reklamevirksomhed kører i 2013 og 2014 en kampagne med fokus på gode historier fra Færøerne. Kampagnen får overskriften: ”Vi vælger Færøerne”.

”Vi syntes, at alt for meget og alt for mange fokuserede på problemer. Vi, der boede på Færøerne, kunne ikke altid genkende beskrivelsen af Færøerne. Det gav et irriterende billede af Færøerne. Vi mente, at der var en retorik, som kun fokuserede på det umulige, og det kunne være en negativ spiral, som i sig selv var årsag til, at folk ikke gad flytte tilbage til Færøerne. Vi ønskede at gøre retorikken positiv i stedet for negativ, ” fortæller Eyðun Christiansen.

Eyðun Christiansen fremhæver de sociale bånd til familien, et løft af kultur og gastronomi, gode muligheder for at stige i graderne på arbejdsmarkedet, velfungerende daginstitutioner, unik natur, lav kriminalitet og trygge omgivelser at vokse op i som barn, som nogle af de ting, som ”Vi vælger Færøerne” var med til at skubbe frem i lyset. Kampagnen kører i årene især på sociale medier.

”Vi har fået et større studiemiljø på Færøerne, og det påvirker meget i den rigtige retning. Det er nemt at være gammel og konservativ i et samfund, hvis ungdommen er væk. Vi forsøgte at finde tilbage til rødderne. Vi skal ikke forsøge at sælge Tórshavn som en storby i konkurrence med København, for den kamp taber vi. En tilsvarende kampagne i Grønland ville skulle fokusere på de fordele, man har i Grønland. På en måde er relationen mellem Færøerne og Skandinavien og relationen mellem Grønland og Skandinavien lidt den samme. Skandinavien er de forjættede, moderne lande, og det billede er virkelig svært at få vendt især hos unge mennesker. Kampagnen gav en ændring i diskursen og har været med til at få vendt tingene,” siger Eyðun Christiansen.

Trygt og godt

En af de unge færinger, der er vendt tilbage, er Elisabeth F. Rasmussen. Hun er jurist og arbejder i Udenrigs- og Erhvervsministeriet midt i hovedstadens gamle bydel Tinganes. Her har Færøernes centraladministration holdt til i århundreder.

Hun tager sin uddannelse i København og studerer i kortere perioder i London og Bruxelles. Sammen med sin færøske kæreste flytter hun tilbage til Tórshavn, mens hun er gravid. I dag er sønnen tre år gammel, og en lillebror eller -søster er på vej.

”For mig er muligheden for at få et godt job noget af det vigtigste. Da jeg samtidig havde en færøsk kæreste, så var det meget nærliggende at flytte tilbage. Jeg begyndte i Finansministeriet, da jeg kom tilbage. Der var spændende arbejdsopgaver og store udfordringer, og jeg fik meget hurtigt masser af ansvar, i forhold til hvad jeg fik i Danmark. En anden årsag til, jeg vendte tilbage, er, at jeg har en stor familie, og at de næsten alle sammen bor her. Det ligger i baghovedet, at der er trygt og godt i Tórshavn, mange ting bliver nemmere, mere bekvemt og mere behageligt, når man er tæt på familie,” fortæller Elisabeth F. Rasmussen.

Hvad er det bedste ved Færøerne?

”At alt er tæt på, og at jeg kan gå fra mit hus til arbejde på kun ti minutter. Jeg kan gå til børnehaven, og det meste ligger inden for en radius på 500 meter. Det er fantastisk. Det kan man også til en vis grad i København, men her har vi et hus midt i byen. Det sætter jeg stor pris på.

Børnene vokser op tæt på naturen og oplever, at vi foretager os forskellige ting i løbet af de forskellige sæsoner med blandt andet fåreslagt om efteråret og dyrkning af kartofler. Det, har jeg altid syntes, har været meget dejligt.”

Elisabeth F. Rasmussen i Udenrigs- og Erhvervsministeriet.

Nyfødte færinger

Da jeg efter mit besøg på Færøerne er vendt tilbage til Grønland, får jeg på telefonen fat i Annika Olsen (Fólkaflokkurin), borgmester i Tórshavn Kommune. Borgmesteren glæder sig også over, at indbyggertallet især i hovedstaden vokser. Det gør det særligt, fordi der bliver født flere nye færinger i hovedstaden end tidligere.

”Der bliver født flere børn, og nettotilflytningen er stigende. Med mere end 21.000 borgere i Tórshavn Kommune er vi det højeste antal mennesker nogensinde.  Det er selvfølgelig en positiv ting, for jo flere folk, der bor i kommunen, jo større er muligheden for at få nogle skatteindtægter og udvikle byen. Vi kan tiltrække børnefamilier, fordi vi har en god familiepolitik. Du kan få søskenderabat, så hvis du for eksempel har tre børn i vuggestue og børnehave, så betaler du kun for det ene barn. Alene det er en gulerod for børnefamilier til at få flere børn. Vi har også et af landets højeste børnefradrag. Det er nogle af de tiltag, vi har gjort for at få sat i gang i fødetallet, og det har vist sig at være en positiv udvikling, når vi sammenligner med tallet for sidste år,” siger borgmester Annika Olsen.

En færøsk kvinde får nu og her i gennemsnit 2,5 børn. Dermed er den individuelle fertilitet på Færøerne den højeste i hele Europa. Når befolkningen samtidig i mindre grad søger væk fra øerne, så siger det sig selv, at indbyggertallet vokser. Som i resten af verden er det især hovedstaden, der nyder godt af flere mennesker. Sociolog Hans Pauli Strøm bekræfter borgmester Annika Olsens optimisme.

”Det er Tórshavn, der på en måde kommer til at bestemme. Sådan som det går i Tórshavn, sådan kommer det til at gå for næsten hele landet. Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Det er en realitet, for så meget betyder en hovedstad. Især en hovedstad der fylder så meget som Tórshavn. Det er en kombination af den sociale intimitet og fællesskabsfølelsen, som Tórshavn har, ” forklarer Hans Pauli Strøm. Han fremhæver også et voksende kultur- og musikliv og et løft af restaurations- og cafébranchen i hovedstaden. For nyligt blev færøsk gastronomi præmieret med landets første stjerne i Michelinguiden.

Færøernes Statistik ligger i bydelen Argir i Tórshavn.

Uddannelse, job, kultur og bolig

Indbyggertallet stiger i Nuuk, men falder i Grønland som helhed. Når sociologen kigger mod Grønlands faldende indbyggertal og sammenligner med Færøernes befolkningsvækst, mener han, at der er flere ting, der skal lykkes.

”Jeg tror ikke, at man alene med politiske tiltag kan knække sådan en udvikling. Man er nødt til at opfange en konjunkturmæssig bølge, drage fordel af den og prøve at gå sammen og finde ud af, hvilke strømme der er. Man kan selvfølgelig lave kampagner med inspiration fra Færøerne. Men den første forudsætning for at få vendt den negative befolkningsudvikling er, at der må være tilstrækkeligt med tilbud, ikke kun på de højere videregående uddannelser, men også på de tekniske uddannelser og de gymnasiale uddannelser. Udfordringen er at få et velfungerende universitet eller uddannelsestilbud, hvor også mellemlange uddannelser som fx sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger er inkluderet. Hvis udbuddet ikke er tilstrækkeligt på hele uddannelsesområdet, så kommer det ikke til at lykkes,” siger Hans Pauli Strøm.

”Inden Færøerne fik vendt udviklingen, tog færingerne også af sted, fordi Færøerne ikke var tillokkende og attraktivt nok. Første udfordring er at gøre sit land attraktivt, så det kan konkurrere med, hvad man kan andre steder. Det kræver uddannelsestilbud, jobtilbud og kulturtilbud. I dag er der på Færøerne større opmærksomhed på, at vi er en del af noget unikt.”

Tórshavns Kommunes borgmester, Annika Olsen, ved, at hovedstaden er nødt til at udvikle sig, hvis den skal følge med befolkningstilvæksten:

”Vores førsteprioritet er at imødekomme borgernes efterspørgsel efter boliger. Det drejer sig i øjeblikket primært om lejeboliger. Inden for de næste to-tre år har vi omkring 1.400 boliger klar i Tórshavn. Der bliver faktisk bygget over alt, og det er både offentligt og privat. Vi skal helst ikke have det sådan, at folk, der har lyst til at bo på Færøerne, vender om, fordi de ikke kan få tag over hovedet. Det er vigtigt, at vi får løftet den opgave på ordentlig vis.”