Borgmester i Tórshavn Kommune, Annika Olsen, bruger friheden og en solid økonomi til at planlægge en langsigtet udvikling af hovedstadskommunen.

Af Søren Ditlev Monrad

I en skinnende cirkulær bygning placeret på en bakketop og med udsigt over Tórshavn troner BankNordiks hovedkvarter over den færøske hovedstad. Inde bag hovedkvarterets døre krydser bankens mange medarbejdere hinandens ruter, andre sidder og arbejder bag computerskærme, og endelig er nogle i gang med at hjælpe kunder ved skrankerne.

Efter jeg har siddet og betragtet livet i banken lidt på afstand fra en hård sofa midt i hovedkvarterets stueplan, bliver jeg taget imod af Hermundur Johannesen. Han er en del af bankens erhvervsafdeling, som rådgiver færøske virksomheder og kommuner om deres finansieringsmuligheder. Sammen med de øvrige kollegaer i afdelingen er han til dagligt i kontakt med de færøske kommuner og har således en god indsigt i kommunernes handlemuligheder.

Sammen går vi oven på via en cirkeltrappe og sætter os ned i Færøernes største banks største afdelings største mødelokale. Lokalet hedder Streymoy – lige som Færøernes største ø. Gennem et stort vinduesparti har vi udsigt til Tórshavns mange byggeprojekter.

Jeg er interesseret i at få at vide, hvilke muligheder de færøske kommuner har til at låne penge. I Grønland kan kommunerne ikke låne så meget som en bøjet 25-øre – uanset hvordan kommunens økonomi ser ud – uden Selvstyrets accept og godkendelse. Sådan er det ikke på Færøerne. Her kan en kommune låne op til en årlig skatteindtægt, uden Landsstyret blander sig.

”Når vi vurderer den enkelte kommunes mulighed for at få finansiering til et givent formål, ser vi først og fremmest på det projekt, som der ønskes finansiering til. Derudover har kommunens generelle forvaltning af sin økonomi også stor betydning for muligheden for at få finansiering,” siger Hermundur Johannesen.

Han uddyber:

”Kommunerne kan faktisk i nogle tilfælde spørge i dag og få svar i morgen, hvis de ønsker finansiering til et kommunalt projekt. Det afhænger dog af, hvor store beløb, der ønskes finansieret. Når vi skal yde finansiering, og kommunen med sit regnskab kan dokumentere, at der er styr på finanserne, så er vi som udgangspunkt imødekommende for at give lånet. Hvis kommunen kan fremvise, at den ikke skylder for meget, så giver vi dem også gerne en ramme, som de kan anvende, når der er behov for det.”

Tórshavn Kommune har i seneste regnskabsår 868 millioner kroner i indtægt og et overskud på 135 millioner kroner. Dermed kan hovedstadskommunen låne op til lige nøjagtigt 868 millioner kroner uden at skulle spørge Landsstyret eller andre om lov til lån til sine projekter.

Har den frihed været med til at udvikle Færøerne?

”Ja, det synes jeg. Kommunerne bestemmer helt selv op til og med låneloftet. Kommunalpolitikerne har dermed mulighed for at realisere flere af de ønsker, som de mener, tjener kommunerne bedst. Det kan være at bygge nye skoler eller havneanlæg, så kommunen kan skabe nye indtægter,” siger Hermundur Johannesen, mens han udpeger et par skibe, som sejler med sten, gennem det store vindue. Arbejdet med at udbygge havnen i Tórshavn er netop gået i gang.

BankNordiks hovedkvarter i Tórshavn.

Låneregel ville bremse 

Det er Tórshavn Kommune, der udvikler havnen i hovedstaden. De store fragtskibe går dybt, derfor skal havnen være dybere. Et nyt kajanlæg skal også etableres. Forventningen er, at havnen står færdig om to og et halvt år. Udviklingen af havnen kører som en økonomi for sig selv fra kommunens side, og er et projekt til 450 millioner kroner.

Tórshavn Kommunes borgmester Annika Olsen (Fólkaflokkurin) ser udviklingen af havnen som en nødvendighed, idet skibstrafikken mellem Færøerne og resten af verden stiger. Det fortæller hun, da jeg fanger hende på en telefon, da jeg er tilbage i Nuuk.

”Vi udvikler havnen nu, fordi der både er en øget tilslutning og en øget efterspørgsel efter fragtskibene, som har brug for mere havneplads. Det er faktisk bare at mætte efterspørgslen, som der er blandt fragtskibene, som sejler mellem Færøerne og andre destinationer. Det giver selvfølgelig gode indtægter til Tórshavn Havn hver gang et skib lægger til kaj, og igen når skibet losser varer.”

Havnen er blot et af mange anlægsprojekter i Tórshavn Kommune. Kommunen bygger i øjeblikket en folkeskole til 400 millioner kroner og en musikskole til 100 millioner kroner. Samtidig er vejnettet i gang med at blive forbedret. En ny undersøisk tunnel betyder, at der snart skal laves endnu en indfaldsvej til Tórshavn.

”Vi skal selvfølgelig passe på med ikke at hælde for meget benzin på bålet. Det kører heftigt i erhvervslivet i øjeblikket, og byggebranchen har fulde ordrebøger. Vi skal som hovedstadskommunen også styre efter konjunkturerne, så vi ikke får en overophedet økonomi. Tingene skal gøres med fornuft, og vi arbejder med en langtidsplanlægning af vores anlæg,” forklarer Annika Olsen.

Selvstyret skal give kommunerne i Grønland en godkendelse, hver gang de ønsker at låne penge. Hvordan ville det være, hvis Tórshavn Kommune var underlagt samme regel?

”Det ville være meget bremsende, og det ville ikke være fornuftigt. De 29 færøske kommuner har ret stor frihed, hvor vi kan låne op til et års skatteindtægt. Jeg tror faktisk, at det er godt, at vi har den frihed til at disponere og planlægge. Kommunerne skal selvfølgelig altid tage samfundsmæssige og økonomiske hensyn,” siger borgmester Annika Olsen og uddyber:

”Vi har ikke gjort brug af de store lånemuligheder, som vi har. Vores indtægter er gode, og vi har i øjeblikket en meget solid likviditet. Det er selvfølgelig en god sikkerhed, at vi som kommune har de lånemuligheder, hvis det skulle blive nødvendigt. Træerne vokser ikke ind i himlen, og vi skal hele tiden være på forkant med at give erhvervslivet bedre muligheder at arbejde under, så vi får flere folk i arbejde og et stærkere erhvervsliv. Det gør det lettere for os at lave investeringer.”

Fortidens fejltagelser

Historien om de færøske kommuners økonomiske frihed, er også historien om at have lært af fortidens fejltagelser. I 1992 går Færøerne bankerot, og nogle kommuner skylder helt op til otte årsindtægter. Staten er nødt til at kautionere for mange af landets virksomheder. Virksomheder som kommunerne i mange tilfælde er økonomisk involveret i.

Kontrollen af kommunernes økonomi ligger i dag hos Finansministeriet, og låneloftet på et års skatteindtægt er en direkte konsekvens af, at krisen i 90erne slog bunden ud af kommunernes økonomi.

Jeg har bevæget mig ned i Tinganes, Tórshavns gamle bydel. Bydelen har fået sit navn fra Lagtinget, som blev etableret på næsset helt tilbage i vikingetiden. I dag holder mange af Færøernes ministerier til i Tinganes’ historiske røde bygninger med græs på taget adskilt af smalle og kuperede brostensbelagte stier.

Finansministeriet holder øje med kommunernes økonomi. Hver måned indrapporterer de 29 kommuner finansielle nøgletal til ministeriet.

”Finansministeriet blander sig ikke i, hvor mange penge kommunerne bruger. Vi kigger kun på, at gælden ikke overstiger en årsindtægt. Kommunernes tal bliver hver måned lagt ind i et system og bliver publiceret, så de er offentlige tilgængelige. På den måde kan alle sammenligne kommunerne økonomisk,” forklarer Bjarni Askham Bjarnason, departementschef i Finansministeriet. Han bliver suppleret af Egon Joensen, rådgiver i samme ministerium.

”Så længe vi har en ordning med et låneloft op til et års skatteindtægt, så føler vi os rimelige trygge. Selvom en kommune økonomisk skulle komme ud af kurs, så er det til at rette op på igen,” siger rådgiveren.

Tinganes, Tórshavns gamle bydel. Mange af Færøernes ministerier ligger i Tinganes.

Fri af statens styring

Ikke langt fra centrum af Tórshavn møder jeg Eyðun Christiansen. Han er direktør for Kommunufelagið, den færøske kommuneforening. Han fortæller mig, at kommunerne på Færøerne ikke blot har en anden økonomisk frihed end kommunerne i Grønland. Frihedsgraden gør sig gældende på flere områder.

”På Færøerne er den kommunale sektor forholdsvis fri af statens styring, hvis vi ser bort fra, at kommunerne ikke må låne mere end en årsindtægt. Kommunerne får den skat, som de selv udskriver, og kommunerne får alle indtægter af beskatning af pensionsindbetalinger. I mange andre lande ligger stat og kommune i stramme forhandlinger hvert år. Her har kommunerne faste indtægter, som ikke er afhængig af forhandlinger mellem stat og kommune. I den forstand har kommunerne på Færøerne total frihed og frihed til at udvikle kommunerne,” siger Eyðun Christiansen og tilføjer:

”Alt andet lige har vi en udvikling på Færøerne, hvor staten nærmest ikke blander sig i kommunernes økonomiske forhold. Det, tror jeg, giver det lokale demokrati en mening, som det ikke har mange andre steder i verden.”

Direktøren for kommuneforeningen forklarer, at kommunerne helt ned til den sidste 25-øre hver især er ansvarlige for egen økonomi.

”Vi har ikke noget udligningssystem mellem kommunerne, hvilket er fuldstændigt unikt. Jeg tror på, at udligningssystemer gør noget ved folk. Det er for let at lægge sig op ad andre, når man ved, pengene kommer alligevel. Initiativet til at skabe arbejdspladser i lokalområdet og til at være en del af den nødvendige fremdrift forsvinder. Man er mindre innovativ,” fastslår Eyðun Christiansen, der dog peger på, at en eller anden form for udligning i visse tilfælde kan være nødvendig.

Han peger som mange andre i landet på lærestregen fra begyndelsen af 90erne, hvor kommunerne på den hårde måde lærte, hvad de skal blande sig i og ikke blande sig i:

”Kommunernes gæld kom delvist af, at de havde sat penge i fiskeri og filetfabrikker i nærmest hver eneste by, og alt var en underskudsforretning. I dag ved kommunerne, at de ikke skal involvere sig i erhvervslivet, men i stedet skabe rammerne til erhvervslivet – fx ved at lave havnefaciliteter og industriområder, men holde sig væk fra andre ting. Det lærte kommunerne rigtigt meget af.”

Det flugter med, hvordan Annika Olsen, borgmester i Tórshavn Kommune, ser på kommunens rolle i at skabe udvikling i hovedstaden på Færøerne et kvart århundrede efter landets bankerot i 1992.

”Vi har lært af historien. Vi tænker mere i planlægning, og at kommunen skal være velkonsolideret, så vi ikke sætter tingene over styr.  Vores største udfordring er at kunne klare efterspørgslen på boliger, til alle de mange mennesker der gerne vil bo i Tórshavn. Det er kommunen, som skal skabe rammerne og skal udstykke til boliger og erhverv. Vi har ansvaret for, at tingene kommer i gang, og for at der er en god dialog, med de aktører der skal bygge. Der bliver sat ind på alle fronter, men det er ikke nødvendigvis kommunen, der selv skal stå for byggerierne.”