Du vil referere til direktøren og have en central rolle med at assistere ledelsen med de daglige administrative og praktiske opgaver. Du vil desuden have et tæt samarbejde med funktionsdirektørerne. Opgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:

  • Modtagelse af gæster samt telefonopkald
  • Mødeplanlægning, rejsebestilling, referatskrivning, kopiering og arkivering.
  • Referentopgaver, udarbejder breve og invitationer.
  • Forestår arrangementer af repræsentativ karakter.
  • Forberede direktions og bestyrelsesmøder.
  • Fakturering, betalinger, løn mv.
  • Ekstern korrespondance med kunder og samarbejdspartnere.

Dine spidskompetencer er planlægning, styring og samarbejde. Ud over dine faglige kvalifikationer og kompetencer skal du skal være god til at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Det forventes, at du har god ordenssans og er punktlig samt, at du optræder ansvarsfuldt og serviceminded i dit arbejde, da resten af organisationen er afhængig af det.

Du er sandsynligvis uddannet HK/økonomifunktion, men din baggrund er ikke afgørende. Det væsentlige er, at du har økonomisk og administrativ erfaring, rutineret IT bruger og er selvkørende og disciplineret.

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til dine kvalifikationer. Der kan ikke anvises en bolig i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrerende direktør Jens B. Frederiksen jbf@ncd.gl eller projektdirektør Olafur P. Nielsen opn@ncd.gl.

Ansøgning bilagt uddannelsesbeviser og relevante udtalelser skal indsendes senest torsdag den 16. november på e-mail til opn@ncd.gl. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.